Vi passer godt på alle de mange programmer, plaketter og diplomer som vi ikke nåede at uddele! 🎶 Pas nu rigtig godt på hinanden til vi ses igen, således vi kan få fuldført hele USK-forløbet med den sidste dag i Slagelse også. Straks der er nyt, giver vi lyd!
Udsættelse af Unge Spiller Klassisk konkurrencedag på Slagelse Musikskole d. 14. marts.
Unge Spiller Klassisk (USK) har netop modtaget besked om, at Slagelse Kommune aflyser alle offentlige arrangementer grundet Corona situationen.
Det betyder, at USK’s 3. konkurrencedag, lørdag d. 14. marts 2020, IKKE kan gennemføres, men udsættes til senere afvikling.
Det er selvfølgelig ærgerligt for alle jer, der har øvet og øvet, men vi respekterer naturligvis myndighedernes beslutninger vedr. den aktuelle Corona-situation.
Vi vender tilbage med en ny dato, så hurtigt som det er muligt, og håber at se jer igen.
Weekendens to USK konkurrencer vil blive afholdt. På baggrund af seneste melding fra statsministeren vedr. Corona-virus beredskabet, har vi valgt at gennemføre, da ingen af dagene har over 1000 mennesker samlet.
Vi opfordrer selvfølgelig til at vi undgår håndtryk og kram og i det hele taget gebærder os efter de anvisninger, der kommer fra myndighederne. Til gengæld så klapper vi ekstra højt, meget og gerne!
Nu er vi klar med programmet for Unge Spiller Klassisk-dagene 2020, der i år afholdes i Greve, Vordingborg og Slagelse. I programmet kan du se tider, dommere og rækkefølge.
Programmet finder du som en 20 siders A5 pdf-fil her: