De udvalgte til Vinderkoncerter

USK er kommet lidt på afstand, og vi kan se tilbage på nogle fantastiske konkurrencedage med imponerende flotte præstationer. Jeres talenter er specielle. Tak for musikken til alle medvirkende.

Der skal også lyde en stor tak til alle der har bidraget til konkurrencens praktiske afvikling. Frivillige, regissører, grafiker, fotografer, videomand, konferencierer, tovholdere – og selvfølgelig vores fantastiske dommere: Hanne Mulvad, Svend Melbye, Tobias Lautrup og Mogens Andresen.

Vinderkoncerter
Dommerne har udvalgt de 5 musikere, som til efteråret skal spille Vinderkoncerter med Ensemble Storstrøm. De er følgende:

Benjamin Skydsgaard, klaver – Slagelse Musikskole
Ludmila Zelazny, obo – Vordingborg Musikskole
Anna Linnea Gullberg-Hansen, alt-blokfløjte – Køge MGK
Robin Wohner, klaver – Køge Musikskole
Malthe Fink-Jensen, valdhorn – Den Musiske Skole i Greve

Vinderkoncerterne løber af stablen til efteråret i uge 36-37 med første koncert i Fuglsang Musikforening d. 10/9-17 kl. 15.00 (børn og unge under 25 år, gratis adgang). Derudover 3 andre koncerter rundt i Region Sj., hhv. mandag d. 11/9, onsdag d. 13/9  og torsdag d. 14/9 – alle disse 3 datoer er aftenkoncerter kl. 19.00 med gratis adgang.

Go’ fornøjelse:-)

PS. Video fra alle USK dagene er ved at blive redigeret. Så snart de er klar bliver de offentliggjorte på Youtube.