Konkurrencedagen i Slagelse er aflyst!

Udsættelse af Unge Spiller Klassisk konkurrencedag på Slagelse Musikskole d. 14. marts.

Unge Spiller Klassisk (USK) har netop modtaget besked om, at Slagelse Kommune aflyser alle offentlige arrangementer grundet Corona situationen.

Det betyder, at USK’s 3. konkurrencedag, lørdag d. 14. marts 2020, IKKE kan gennemføres, men udsættes til senere afvikling.

Det er selvfølgelig ærgerligt for alle jer, der har øvet og øvet, men vi respekterer naturligvis myndighedernes beslutninger vedr. den aktuelle Corona-situation.

Vi vender tilbage med en ny dato, så hurtigt som det er muligt, og håber at se jer igen.

På Unge Spiller Klassisk’s vegne,

Lene Simonsen,
konkurrenceleder.