Så er der fundet 8 dygtige solister der skal spille koncerter med Ensemble Storstrøm. Det blev Astrid Vinter Husted, Benedicte Chen N., Elene Tsakadze, Ida Marie Fischer, Malthe Fink-Jensen, Matilda van der Pals, Saga van der Pals og Simon Hemmingsen. Kæmpe tillykke til dem!!!
Tak for to fantastiske konkurrencedage!
Såvel i Greve lørdag som i Vordingborg søndag, emmede det af spændte deltagere, entusiastiske dommere og massiv opbakning fra forældre, lærere, koordinatorer og tovholdere, da årets to konkurrencedage løb af staben.
Fotograf Anne Baggesen fulgte med hele vejen og indfangede alle de skønne deltagere, der havde sagt OK til at blive fotograferet. Alle billederne er at finde på vores facebookside: Unge Spiller Klassisk | Facebook
Tusind tak til alle, der var med til at løfte Unge Spiller Klassisk konkurrencedagene 2023!
Og særlig stor tak til det forrygende dommerpanel Svend Melbye og Piotr Zelaszny fra Ensemble Storstrøm / Danish Chamber Players samt pianist Rikke Sandberg
Seneste revidering af program!?
Verden er ikke statisk – og siden USK programmet gik i trykken, er der løbende dukket yderligere ændringer og rettelser op.
For at imødekomme det, vil PDF version af programmet, her på siden løbende blive opdateret – og vi anbefaler derfor, at man holder sig ajour med denne og også benytter den ved konkurrencedagene.
seneste opdatering 9. marts kl. 12:10.
Program for Unge Spiller Klassisk konkurrencedage 2023
De sidste afklaringer er i hus, og puslespillet er gået op! Det er med stor glæde, vi nu kan publicere programmet for USK 2023.
Programmet vil også blive uddelt som hæfte på konkurrencestederne.
Forvirrende sms fra Place2Book
Lørdag d. 4. marts udsendte vores bookingsystem Place2Book en lidt forvirrende sms til alle tilmeldte til årets konkurrencedage med en reminder om, at de har billet til Unge spiller Klassisk konkurrencedage 4. marts.
Konkurrencedagene er stadig 11. marts i Greve og 12. marts i Vordingborg, som alle deltagere også har fået besked om via mail!
… I sms’en stod dog også, at vi glæder os til at se jer – det gør vi!
PS: programmet offentliggøres mandag d. 6. marts her på siden.
Over 100 tilmeldt til USK 2023
Tilmeldingen til USK 2023 er nu lukket og de sidste rettelser og justeringer på plads – og vi kan glæde os over 106 tilmeldte deltagere til Unge Spiller Klassisk konkurrencedage 2023!
På baggrund af fordelingen af tilmeldinger, udgår den planlagte konkurrencedag lørdag d. 4. marts i Slagelse, og vi kan derfor se frem til to gode dage lørdag d. 11. marts i Greve samt Søndag d. 12, marts i Vordingborg.
Program for konkurrencedagene er under udarbejdelse og forventes publiceret primo marts.
Åbent for USK 2023 konkurrencedage
Så er det tid til en ny runde af Unge Spiller Klassisk. Man kan tilmelde sig via følgende link: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/cstra3cmsr

Billeder
Ønsker man at se billederne der blev taget ved året vinderkoncert i Greve, må man smutte forbi USK’s facebookside. Der ligger det hele frit fremme 🙂
https://www.facebook.com/UngeSpillerKlassisk
Dagens koncert.
Dagens koncert i Greve er på følgende adresse: Kulturbasen, Gersager Alle 1(Arenaskolen) 2670 Greve.
Googlemaps er ikke enig, så tjek en ekstra gang inden i kører afsted.

Koncertdatoer
Datoerne er blevet offentliggjort på Facebook, men kommer også her:
Søndag d. 25/9, kl. 11.00 – Greve Kulturbase
Søndag d. 25/9, kl. 15.30 – Jakobskirken, Roskilde
Mandag d. 26/9, kl. 19.00 – Odsherred Musikskole
Onsdag d. 28/9, kl. 19.00 – Næstved Musikskole
Der vil være musik af bl.a. Dvorák, Mozart, Mendelssohn, Ewazen og Gajdos.
Glæd jer til at høre de dygtige vindere sammen med Ensemble Storstrøm.
Der er gratis adgang.