Forfatterarkiv: admin

USK Konkurrencedag 2022

Sæt allerede nu kryds i kalenderen, så du har mulighed for at deltage i næste års udgave af Unge Spiller Klassisk. Vi glæder os til at høre dig spille!

  • Lørdag d. 5. marts 2022 i Slagelse arrangeret af Slagelse Musikskole
  • Søndag d. 6. marts 2022 i Vordingborg arrangeret af Vordingborg Musikskole
  • Lørdag d. 12. marts 2022 i Greve arrangeret af Den Musiske Skole i Greve

USK i 2021 kan desværre ikke gennemføres!

Med meget, meget tungt hjerte, må vi desværre meddele, at Unge Spiller Klassisk ikke kan gennemføres i 2021. Alle os arrangører af konkurrencedagene, var håbefulde før jul. Men den seneste smitte- og nedlukningsudvikling, levner ikke håb for, at der kan undervises og øves live med akkompagnatører osv.
En lang on-line undervisningsperiode er ikke optimal og meningsfuld som afsæt for at deltage i det USK, som vi og alle deltagerne kender og værdsætter. Det betyder, at både konkurrencedagene i 2021 OG de vinderkoncerter, der plejer at være i efteråret, desværre IKKE vil finde sted

Konkurrencedage 2021

Selvfølgelig vil der også blive afholdt Unge Spiller Klassisk konkurrencer til næste år! De tre dage er planlagt til at blive afholdt

  • 6. marts 2021 i Greve
  • 13. marts 2021 i Slagelse og
  • 14. marts 2021 i Vordingborg

Sæt allerede nu kryds i kalenderen, så du har mulighed for at deltage. Vi glæder os allerede!

Nu varer det ikke så længe …

At ikke alt i 2020 blev helt som planlagt, er vi sikkert ikke de eneste som har måttet erfare. Derfor er det også en stor glæde at der nu kun er 2 uger til at de 4 vindere af årets konkurrence mødes til et par prøvedage sammen med Ensemble Storstrøm, inden de 4 kommende vinderkoncerter:

– søndag den 20. september i Næstved
– mandag den 21. september i Sorø
– onsdag den 23. september i Vordingborg og
– torsdag den. 24. september i Holbæk

Vi håber og regner med at fortsætte ufortrødent med de 3 konkurrencedage i 2021 og en fortsat udvikling af ekstra arrangementer i USK-regi.

Årets fire vinderkoncerter

Tid og sted for efterårets fire vinderkoncerter, ligger nu endelig fast. Du vil kunne opleve/ genopleve det høje USK niveau hos vores fire unge solister

  • Søndag d. 20/9 kl. 15.00 på Rønnebæksholm i Næstved
  • Mandag d. 21/9 kl. 19.00 i Multisalen på Sorø Borgerskole
  • Onsdag d. 23/9 kl. 19.00 på Musikskolen i Vordingborg
  • Torsdag d. 24/9 kl. 19.00 i Musikhus Elværket i Holbæk

Konkurrencedag i Slagelse er aflyst

Det ligger desværre nu endelig fast, at der ingen USK-dag bliver på Slagelse Musikskole i år før sommerferien.

Det har ikke kunnet lade sig gøre at arrangere det under de forudsætninger, som Corona-nedlukningen har givet arrangørerne.

Alle deltagerne har længe ikke haft mulighed for live-timer med deres lærere og akkompagnatører, så det er også en udfordring.

Men vi glæder os til at vi forhåbentlig ses igen i 2021.

Fire af årets solistvindere udvalgt!

Stort tillykke! Vi er rigtig glade for at kunne afsløre de fire solister fra konkurrence-dagene i hhv Greve og Vordingborg, der skal med Ensemble Storstrøm på en 4-dags koncert turne til efteråret:

  • Mia Kaarslev på marimba
  • Malthe Fink-Jensen på valdhorn
  • Tilde Kaarslev på euphonium
  • Robin Wohner på klaver

Desværre er det endnu uklart om det bliver muligt at gennemføre den 3. konkurrencedag.
Tiden løber, og endnu er musik- og Kulturskolerne ikke genåbnet efter Corona-nedlukningen.
Vi håber på svar i næste uge fra myndighederne.

Vinderkoncerter med årets unge solister fra USK 2020 og Ensemble Storstrøm bliver afholdt i september måned:

Vi holder øje med situationen …

Vi passer godt på alle de mange programmer, plaketter og diplomer som vi ikke nåede at uddele! 🎶
Pas nu rigtig godt på hinanden til vi ses igen, således vi kan få fuldført hele USK-forløbet med den sidste dag i Slagelse også.
Straks der er nyt, giver vi lyd!